Når Akuttelefonen åbner den 30. januar 2012, får borgerne et sted, hvor de kan ringe til døgnet rundt, når de har behov for rådgivning om, hvad der er det rigtige at gøre ved akut opstået sygdom eller skade.
Døgnåben rådgivning om regionens sundhedstilbud Akuttelefonen er åben døgnet rundt, og der sidder erfarne sygeplejersker og andet sundhedspersonale med erfaring fra enten akutmodtagelser eller intensivafdelinger. De har rutine i at vurdere skader og akut sygdom, og derudover er de særligt uddannede til at vurdere disse ting gennem en telefonsamtale.
Hvis man er meget alvorligt syg, kommet alvorligt og måske livstruende til skade, skal man selvfølgelig altid ringe 112. Men hvis man er i tvivl og alligevel ringer til Akuttelefonen, kan sygeplejerskerne med det samme sende en ambulance. Akuttelefonens personale kommer til at holde til samme sted som vagtcentralen, så der vil være et tæt samarbejde.
Oplysning om ventetid i akutmodtagelser og akutklinikkerHvis sygeplejerskerne på akuttelefonen vurderer, at borgeren har behov for behandling på en akutmodtagelse eller akutklinik, kan de fortælle, hvor der aktuelt er kortest ventetid. Hvis der er brug for eksempelvis en lægevagt, kan akuttelefonen viderestille dertil.
Også borgere, der ikke taler dansk, kan få hjælp på Akuttelefonen. Der er altid medarbejdere på Akuttelefonen, der kan kommunikere på engelsk.
Erfaringer fra Sverige viser, at det er en god hjælp for borgerneAkuttelefonen er et ekstra tilbud og erstatter ikke noget andet. Derfor kan borgerne fortsat henvende sig til både akutmodtagelser, akutklinikker, lægevagten og egen læge, hvis de ønsker det. Også selvom de er blevet rådet til noget andet, da de talte med akuttelefonen.
Akuttelefonen er et tilbud, der kan gøre det nemmere for borgeren at træffe valget om, hvad man skal gøre, når man bliver akut syg eller kommer til skade. Region Hovedstaden forventer, at borgere vil tage imod rådene fra de erfarne og dygtige behandlersygeplejersker. Det viser erfaringer fra blandt andet Sydsverige.
Kampagne om tilbuddet – materiale på vejI denne uge sendes Akuttelefonplakat og -pjece ud til alle afdelinger, så patienter og pårørende kan finde materialet ude i huset. Samme pjece husstandsomdeles i hele Region Hovedstaden i februar måned, der bliver reklameret med plakater udendørs og der kommer til at køre reklamespots, som en del af kampagnen.
Yderligere oplysninger: du kan læse mere om Akuttelefonen og kampagnen på regi.