Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Patienter får hjælp til rygestop af sygeplejersken

Et stigende antal sygeplejersker uddanner sig til rygestopinstruktører på Hillerød Hospital, fordi de ønsker at hjælpe patienterne til livet uden røg og dermed også et bedre patientforløb.

Over 50 procent flere medarbejdere fra Hillerød Hospital er blevet uddannet til rygestopinstruktører i 2009 sammenlignet med i 2008. I alt huser hospitalet i dag over 50 rygestopinstruktører.

- Vi oplever lige nu et boom i antallet af medarbejdere, som vil uddanne sig til rygestopinstruktører, siger kursusleder for rygestopinstruktørerne Else Marie Jonsson

Hver rygestopinstruktør kan på årsplan hjælpe mange patienter videre i deres rygestopforsøg – og ofte hjælpe til et decideret rygestop. Et rygestop, der blandt andet får medicin til at virke bedre, operationer til at forløbe mere optimalt og medvirke til at stoppe udviklingen af visse sygdomme.

Rygestop en faglig begrundet nødvendighed
Else Marie Jonsson siger, at det primært er sygeplejersker, som uddanner sig til at hjælpe patienter til en røgfri tilværelse. Sygeplejerskerne udgør således 90 procent af kursisterne, der melder sig til rygestopinstruktør-kurset.

- Vores sygeplejersker ser det som en faglig begrundet nødvendighed i forhold til helheden omkring patientens sundhed, at de kan hjælpe patienterne videre i deres rygestopforløb og ultimativt med at skodde den sidste cigaret, siger Else Marie Jonsson.

I løbet at det tre-dages kursus til rygestopinstruktør, der henvender sig til alle med en sundhedsfaglig baggrund, lærer kursisterne om afhængighedens biologiske, psykologiske og sociale aspekter. Kursisterne tilegner sig også en række grundlæggende rådgivningsmæssige færdigheder, så de bedst muligt kan tilbyde vejledning i rygestop til alle patienter og kolleger.

CASE: Indlagte Jens Høgsgaard får hjælp til rygestop af sygeplejerske Karina Tønder
Hospitalets rygestopindsats hjælper i mange af de patientforløb, som hospitalet løbende arbejder målrettet på at forbedre. KOL-patienten Jens Høgsgaard er indlagt på Lungemedicinsk & Infektionsmedicinsk Afdeling, hvor han får hjælp til rygestop.

- Tilbuddet om rygestop, mens jeg er indlagt, er en god idé, fordi jeg som patient er mest modtagelig over for hjælpen, når jeg er syg. Hospitalets hjælp til rygestop gør, at jeg får mere lyst til at stoppe. Et rygestop betyder jo, at jeg får et bedre helbred, siger Jens Høgsgaard.

Jens’ rygestopinstruktør er sygeplejerske Karina Tønder. Hun taler med ham om rygestop.

- Det giver stor faglig mening, at jeg kender til metoderne og teorierne bag et rygestop, og den proces det er at kvitte cigaretterne. Ballasten fra kurset som rygestopinstruktør gør, at jeg er blevet meget mere åben og nu tør gå i gang med røgsnakken med mine patienter. Og så er det jo et vigtigt led i selve behandlingen, at patienterne bliver røgfri.

FAKTA: Uddannelsen til rygestopinstruktør
Uddannelsen til rygestopinstruktør kører efter Kræftens Bekæmpelses koncept og finder sted i uddannelsesenheden på Hillerød Hospital. Konceptet anbefales af Sundhedsstyrelsen, som den indsats, der sammen med nikotinerstatning, giver de bedste resultater. Siden april 2008 er 104 personer fra hhv. Hillerød Hospital, kommuner, almen praksis og Nordsjællands øvrige hospitaler uddannet til rygestopinstruktører. 

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Kommunikationsenheden
Email L2k3G3CZ1qDPX@2EW.regionh.dk