Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Sygeplejersker fra de gode gamle dage

For 50 år siden – d. 1. januar 1959 – begyndte det første hold sygeplejeelever på den dengang helt nye sygeplejeskole.

Her ses de 12 jubilarer.
Til venstre ses udviklingssygeplejerske Vibeke Rahbek, der var vært ved arrangementet. Hun havde i dagens anledning været i linneddepotet og lånt en sygeplejeelevuniform fra 1959. Foto: AV-Afdelingen.

I anledning af 50 års jubilæet havde Hillerød Hospital inviteret det gamle hold til en sammenkomst tirsdag d. 6. januar 2009.

12 sygeplejersker mødte op og havde en spændende dag, der bød på forskellige foredrag af både faglig og historisk karakter. De nu pensionerede sygeplejersker fik blandt andet et indblik i, hvordan Hillerød Hospital fungerer i dag. Der var foredrag af sygeplejerske Fie Knudsen, der fortalte om sin prisbelønnede indsats for kræftpatienter, mens afdelingssygeplejerske Pia Trojahn fra dialyseafsnittet fortalte om sygepleje i en højteknologisk afdeling.

Efter frokost i kantinen var jubilarerne på besøg på sygeplejeskolen. Her fortalte tidligere sygeplejelærer cand. mag. Inger Clausen om sygeplejeskolens historiske udvikling fra 1960 frem til i dag. Hun kunne blandt andet fortælle om en tid, hvor sygeplejen var præget af ro, renlighed og regelmæssighed. I 1960 fik en sygeplejeelev 95 kr. om måneden og måtte så i øvrigt også tage del i aften- og nattevagter.

Sygeplejeskolen har i dag ca. 400 sygeplejestuderende i uddannelsesforløb. Hvert år udklækkes ca. 75 sygeplejersker som professionsbachelor i sygepleje.

Yderligere oplysninger: udviklingssygeplejerske Vibeke Rahbek, vira@hih.regionh.dk

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Hillerød Hospital
Email