Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Akutberedskab afprøvet ved kæmpeøvelse

Akutmodtagelsen fik kort før midnat natten til onsdag melding om en terrorhandling, der var fundet sted på færgen Hamlet i Helsingør havn.

En gruppe mistænkelige mænd havde sprunget tre biler i luften på vogndækket, og et inferno af hårdt sårede og chokerede borgere skulle nu have akut hjælp. Alt sammen var dog fiktion.

400 deltagere fra Hillerød Hospital, Region Hovedstaden, Nordsjællands Politi, Nordsjællands Brandvæsen, Falck og Hjemmeværnet afholdt natten til onsdag en storstilet beredskabsøvelse, der skulle sikre, at hospitalspersonale, politi og hjemmeværn fik en realistisk mulighed for at dygtiggøre sig i den regionale beredskabsplan.

Og det gik ikke stille for sig, da 105 ’sårede’ soldater fra Høvelte Kaserne – sminket med teaterblod og udstyret med afskårne lemmer – skulle stresse beredskabet indtil den lyse morgen.

Akutmodtagelsen modtog i alt 15 dramatisk sminkede ’borgere’ , der på livagtig vis klagede over store smerter. 20 medarbejdere stod parate til at modtage. Medarbejderne fik løbende besked fra en øvelsesinstruktør om ændringer i patientens tilstand, og hvad de derfor skulle reagere på. Instruktøren opholdt sig på stuen uden at være med i øvelsen og havde som rolle at stresse deltagerne.

Formålet med øvelsen var at finde nye måder at forbedre beredskabsplanen og sikre, at hospitalet er så godt forberedt som muligt.

Øvelsen blev under hele forløbet filmet af flere kamerahold. Filmoptagelserne vil i den kommende tid blive set af personalet, som derved kan reflektere over rutiner og mulige forbedringstiltag i beredskabsplanen.

Yderligere oplysninger: ledende overlæge Vagn Bach, vaba@hih.regionh.dk.

Redaktør
Regionhovedstaden
E-mail:


Redaktør
Regionhovedstaden
E-mail: