Onkologisk Afdeling holder fremover åbent i ambulatoriet tre ugedage fra kl. 15 til 19.
Et udvalg af nyhenviste patienter vil fremover blive booket enten mandag, tirsdag eller torsdag til indledende konsultationer. En læge og en sygeplejerske vil informere patienterne om deres kommende behandlingsforløb på afdelingen. Hver patient vil få en times konsultation hos henholdsvis læge og sygeplejerske.
Ambulatoriet er åbent i dette tidsrum for at sikre, at behandlingsgarantierne for kræftbehandling bliver overholdt, og at patienten får en tryg og sikker indføring i behandlingsforløbet. Det er ikke hensigten, at der skal gives behandlinger om aftenen.
Onkologisk og Palliativ Afdeling vurderer, at der vil være tid til tre patienter per aften, og anbefaler at patienterne tager op til to pårørende med.
Yderligere oplysninger: ledende oversygeplejerske Ulla Nielsen, ulni@hih.regionh.dk, og ledende overlæge Svend Erik Nielsen, sveni@hih.regionh.dk.