Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Nyt hospital i Hillerød

Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen udtaler, at det er dejligt med et nyt hospital i Hillerød til borgerne i Nordsjælland.
Et nyt hospital ved Hillerød er en del af regeringens sundhedspakke 09. Foto: Mette Bersang.
Og at det er rigtig fint, at Bispebjerg Hospital også moderniseres. Dermed er regionen på plads med fire store akuthospitaler: Herlev og Hvidovre, som blev lovet penge i første omgang – og nu Hillerød og Bispebjerg.

Af det brev, som Ekspertpanelet har sendt til regionen i tirsdags, ser det dog også ud til, at investeringen i et nyt Hillerød forudsætter, at der skal nedlægges matrikler i den nordlige del af regionen. Hvad det indebærer, har partierne bag regionens hospitalsplan dog endnu ikke overblik over.

En lettelse
Også i hospitalsdirektionen er der glæde over, at overvejelserne om, hvorvidt Hillerød Hospital skal renoveres eller bygges op fra nyt på en bar mark, nu ser ud til at være afklaret.

Ekspertpanelet har ikke fastsat en præcis økonomisk ramme for nybyggeriet. Men i de beregninger, der hidtil er foretaget ligger omkostningen på omkring 5 milliarder.

Region Hovedstaden skal inden den 1. juni 2010 udarbejde et projekt for det ny Hillerød Hospital. Planen skal så sendes til Ekspertudvalget, der i november 2010 indstiller til regeringen, hvordan de resterende midler fra Kvalitetsfonden til den ny hospitalsstruktur skal fordeles. Går alt som forventet, vil man i slutningen af 2011 kunne se de første gravemaskiner gå i gang med fundamentet til det ny Hillerød Hospital.

Yderligere oplysninger: hospitalsdirektør Martin Gregersen, mag@hih.regionh.dk

Redaktør
Hillerød Hospital
Email