Lægemiddelkomiteen søsætter i uge 43, 44 og 45 en kampagne, der skal sætte fokus på korrekt medicinering og registrering.
Patienternes sikkerhed skal være det centrale for alle vores handlinger også, når det gælder medicinering. Derfor søsætter Lægemiddelkomiteen i uge 43, 44 og 45 en kampagne, der skal sætte fokus på korrekt medicinering og registrering. Anledningen er syv nye regionale medicinvejledninger, som erstatter de lokale, vi tidligere har benyttet.
Målet med kampagnen er at øge forståelsen for det patientsikkerhedsmæssige aspekt, når der medicineres. Når vejledningerne efterleves ved at personalet dokumenterer korrekt, så vil patientsikkerheden forhøjes, kontinuiteten i patientforløb sikres på både hospitalet og tværsektorielt, og patienterne bil blive mere tilfredse.
I kampagneugerne er der derfor arrangeret aktiviteter, herunder forelæsninger og undervisning, som på forskellig vis skal understøtte implementeringsarbejdet. Der er blandt andet undervisning i medicinregning og erfaringer med medicinafstemning gennemgås ved cases fra Neurologisk Afdeling og Akutafdelingen.
Formand for lægemiddelkomitéen og ledende overlæge ved Kardiologisk & Endokrinologisk Afdeling Tomas Joen Jakobsen, tojj@hih.regionh.dk eller vicedirektør Anders Kyst, anky@hih.regionh.dk