Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Medicinrum får hygiejneeftersyn

Alle hospitalets afdelinger får i løbet af efteråret et hygiejneeftersyn af et selvvalgt medicinrum på afdelingen.

Uhensigtsmæssig indretning og adfærd i medicinrummet, løse ledninger der samler støv, og rod der vanskeliggør rengøring på bordplader. Det er nogle af de elementer, der vil blive kigget på og komme med forbedringsforslag til, når alle afdelinger i løbet af efteråret får et hygiejneeftersyn af et selvvalgt medicinrum på afdelingen.

Hygiejnerunden vil vare omkring en time og bestå af en gennemgang af det udvalgte medicinrum og herefter feedback til afdelingen om de observerede fund. Runden afsluttes med, at der bliver lavet aftaler om, hvordan den enkelte afdeling kan følge op lokalt.

Projektet omkring hygiejnerunderne er besluttet af Hillerød Hospitals Kvalitetsråd. Det bliver gennemført for at sikre, at vi er bekendt med og følger fastlagte processer og beslutninger om krav til infektionshygiejnen i vores medicinrum. Indsatsen er desuden koordineret med den kampagne for sikker medicinering, som løber i ugerne 43, 44 og 45.

Når der har været hygiejnerunder i medicinrum i alle kliniske afdelinger, bliver der udarbejdet en rapport til Kvalitetsrådet, hvor fund på det generiske niveau og eventuelle anbefalinger til tværgående indsatser skal beskrives.

I forbindelse med projektet vil der desuden blive udarbejdet en instruks, som definerer hvor tit der skal foretages rengøring af medicinskab/-rum samt selve processen for det.

Redaktør
Regionhovedstaden
E-mail:


Redaktør
Kommunikationsenheden
E-mail: L2k3G3CZ1qDPX@2EW.regionh.dk