Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Regional håndhygiejnekampagne skal ændre kultur på hospitalerne

Lad ikke en god kollega glemme at vaske hænder. Det er et af budskaberne i den håndhygiejne Region Hovedstaden i disse dage sætter i gang.

Målet med kampagnen er at ændre kulturen omkring håndhygiejne. Det skal være okay at minde hinanden og patienterne om sæbe og håndsprit.

Derfor er en af kampagnens indsatser, at personalet skal observere og dokumentere om deres afdeling følger WHO’s fem situationer, hvor vi skal desinficere eller vaske hænder. De fem situationer sendes i øvrigt ud i brev til alle medarbejdere med september eller oktober måneds lønseddel.

En anden indsats er, at alle sundhedspersoner fremover skal gennemgå e-learning i håndhygiejne en gang om året.

Endelig er der indsatsen omkring patienter og pårørende, som vil få udleveret information om god håndhygiejne. Det forventes derfor, at ansatte er forberedt på at kunne besvare spørgsmål om emnet.

Yderligere oplysninger: hygiejnesygeplejerske Anne-Marie Thye, anmt@hih.regionh.dk eller vicedirektør Bente Ourø Rørth, beor@hih.regionh.dk

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Hillerød Hospital
Email