Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Garfield og klovne fik 5.000 balloner

Børneafdelingen modtog i sidste uge en kæmpe Garfield-bamse, 5.000 balloner og en elektrisk oppuster.


Foto: Hillerød Hospitals AV-Afdeling (billede i høj opløsning til højre)

Hvad er Garfields livret? Sådan lød spørgsmålet, som en gavmild ung mand skulle gætte i en konkurrence for et år siden i sin lokale Kvickly. Ja, lasagne. For det rigtige svar fik han en kæmpe Garfield-bamse. Og efter at bamsen har opholdt sig lidt tid i drengens hjem, får Børnafdelingens børn nu glæde af bamsen.

Drengen og hans bedstefar besøgte i sidste uge Børneafdelingen og gav børnepatienterne den lasagne-elskende kattebamse. Formålet var at skabe glæde. Og det gjorde Garfield.

Og klovneballoner i massevis


Foto: Hillerød Hospitals AV-Afdeling (billede i høj opløsning til højre)


Hospitalsklovnene blev senere på ugen også mødt af noget af en gaveregn, da Ballonbutikken troppede op på Børneafdelingen med 5.000 balloner og en elektrisk oppuster.

Balloner vil blive brugt flittigt mandag og fredag, hvor klovnene er på besøg på stuerne for at skabe glæde og grin.

Børneafdelingen er som altid glade for donationerne, som skaber en dejlig stemning blandt hospitalets yngste patienter.

Redaktør
Regionhovedstaden
E-mail:


Redaktør
Kommunikationsenheden
E-mail: L2k3G3CZ1qDPX@2EW.regionh.dk