Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Kom til Forskningens Døgn på Hillerød Hospital

Hospitalet viser 24. april kl. 13-15:30 forskning i krop og sundhed frem. Alle er velkomne, så tag familien med til Forskningens Døgn 2009.



”Oplev en verden af viden” den 24. april mellem kl. 13 og 15:30. Sådan lyder sloganet for Hillerød Hospitals afholdelse af Forskningens Døgn 2009, hvor besøgende gratis kan få fx et sundhedstjek, se fascinerende billeder af ens egen krops varmeudstråling, opleve simulatoren hvor læger og sygeplejersker trænes i at håndtere livstruende situationer. Og så kan man da også se en ambulance indefra. Til de rigtigt interesserede i forskningens verden, kan man høre en vaskeægte forsker fortælle om sit arbejde, og høre en patient fortælle om, hvordan det er at være med i et forskningsprojekt.

Sidst, men ikke mindst, kan besøgende overvære uddelingen af 1 million kroner fra årets forskningspulje!

Forskningens Døgn, som Kronprinsesse Mary er protektor for, havde i 2008 over 100 deltagende institutioner landet over, hvor over 250 forskningsarrangementer løb af stablen. Forsknings- og Innovationsstyrelsen står for den overordnede koordination af Forskningens Døgn.

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Kommunikationsenheden
Email L2k3G3CZ1qDPX@2EW.regionh.dk