Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Forskningsgennembrud på Hillerød Hospital får bedre odds

Patienterne skal mærke resultaterne fra forskningens verden, når de besøger Hillerød Hospital, mener vicedirektør Anders Kyst. Patientbehovet bør altid være den kliniske forsknings kompas.

Ambitionerne er høje for forskerne på Hillerød Hospital. Forskningens Dag blev benyttet til at fremvise forskernes aktuelle projekter, samtidig med at der blev uddelt forskningsmidler. I alt blev der uddelt 500.000 kroner fra efterårets Forskningspulje.

- Forskning giver kun mening, hvis patienterne kan mærke den. Fra vores side kræver det, at vi styrker vores indsats der, hvor det gavner den almindelige patient og borger, og hvor behovet for forbedringer er størst, siger vicedirektør Anders Kyst.

Forskningens Dag indeholdt konkurrencer og et tæt program af oplægsholdere, der fortalte om forskning på hospitalet. Blandt andet holdt forsknings- og innovationschef i Forskningens Hus Hans Gregersen et inspirerende foredrag om den forskningsmæssige udvikling på Aalborg Sygehus.

Prisen går til..
De 500.000 forskningskroner gik til følgende forskningsprojekter, hvis indhold kan uddybes ved henvendelse til forskeren via hospitalets Forskningsenhed (se information nederst): 

Midler til igangsættelse af ph.d.-forløb:

Semera Asghar (100.000 kr.)

Ph.d.-studerende, læge på Anæstesiologisk Afdeling.

Projekttitel: Udvikling af selektive, lavdosis, ultralydsvejledte nerveblokader til skulderregionen.

Nikolaj Winther (100.000 kr.)

Ph.d.-studerende, reservelæge på Ortopædkirurgisk Afdeling,

Projekttitel: Sammenlignende undersøgelse af forskellige proteseoverfladers betydning for migration af tibiakomponenten og knogleremodellering af den protesenære knogle ved ucementerede knæproteser (trabekulært metal – TMT versus Regenerex).

Louise Færch (100.000 kr.)

Ph.d.-studerende, læge på Kardiologisk & Endokrinologisk Afdeling,

Projekttitel: Betydning af blokade af RAS for den kognitive funktion og QTc under hypoglykæmi ved type 1 diabetes.

Støtte til nye og igangværende forskningsprojekter

Thore Hillig (30.000 kr.)

Molekylærbiolog på Klinisk Biokemisk Afdeling

Projekttitel: Her2/Neu receptor i cancer.

Ina Sleimann Petersen (35.000 kr.)

Afdelingslæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Projekttitel: Er Staphylococcus aureus bærerstatus i oropharyngx( svælgbærerstatus) associeret med staphylococcus aureus bærerstatus i nasopharyngx eller med patoanatomiske forhold i pharyngx?

Jon Jacobsen (35.000 kr.)

Overlæge på Anæstesiologisk Afdeling

Projekttitel: Kan tilsætning af lidokain til bupivacain forkorte blokadens varighed?

Kasper Iversen (25.000 kr.)

Reservelæge på Kardiologisk & Endokrinologisk Afdeling

Projekttitel: Højre ventrikel-funktion hos patienter med krobisk obstruktiv lungesygdom.

Rie Adser Virkus (50.000 kr.)

Ph.d.-studerende, læge på Gynækologisk & Obstetrisk Afdeling

Projekttitel: Venøs trombose blandt gravide kvinder i DK 1994-2009.

Christian Stevns Hansen (25.000 kr.)

Ph.d.-studerende, reservelæge på Kardiologisk & Endokrinologisk Afdeling

Projekttitel: Effekten af diagnosticering af persisterende foramen ovale hos ældre patienter med kryptogen apopleksi/TCI.

Publikumsprisen på 2.500 kroner blev afgjort ved afstemning. De fremmødte deltagere stemte om, hvem der havde lavet den flotteste forskningsposter og bedste mundtlige oplæg.

Vinderen blev sygeplejerske og ph.d.-studerende Gitte Husted for sit projekt om en metode til regulering af unge diabetikeres sygdom. En metode, der skal skabe en forbedring i diabetikernes livskvalitet

Den videnskabelige pris på 7.500 kroner blev tildelt af et bedømmelsesudvalg. Prisen gik til læge og ph.d.-studerende Louise Færch på Kardiologisk & Endokrinologisk Afdeling. Hendes projekt handler om medicinsk påvirkning af et hormonsystem og undersøger, hvordan diabetikere bedst selv kan håndtere og reagere på lavt blodsukker.

Redaktør
Regionhovedstaden
E-mail:


Redaktør
Kommunikationsenheden
E-mail: L2k3G3CZ1qDPX@2EW.regionh.dk