Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Gynækologisk & Obstetrisk Afdelings EPJ fejrer 10 år

Patientens tal er altid opdaterede, og journalen er nem at få adgang til.

Også i ude-konsultationer. Medarbejderne på Gynækologisk & Obstetrisk Afdeling har succes med deres lokale elektroniske patientjournal (EPJ) for fødende og gravide. Journalen fejrer 10 år den 8. november og kaldes også ’fødejournalen’.

En af grundene er, at afdelingens læger, jordemødre og sygeplejersker selv sørger for at opdatere journalen, når han eller hun har været inde over patientens behandlingsforløb. Det skaber en sammenhæng, et bedre overblik over behandlingsforløbet og giver patienterne en større sikkerhed. De utilsigtede hændelser er således også blevet færre på afdelingen, blandt andet som et resultat af arbejdet med den lokale EPJ.

Hele afdelingens gevinst
Journalen indeholder altid kopier af de breve, som er sendt til patienten. Det er desuden nemt for klinikerne at trække relevante tal om patienten fra den altid opdaterede statistikbank, som er integreret i EPJ-løsningen.

Og helt centralt er det, at DRG-afregningen altid bliver foretaget.

Succesen med EPJ-løsningen skyldes en konstant optimering og åbenhed overfor mulige forbedringer. Har en medarbejder haft en god idé til forbedring af EPJ’en, er denne blevet vurderet i forhold til udgifterne, hvorefter leverandøren CSC har integreret idéen i EPJ’en.

IT- & Medicoafdelingens undervisning i digital journalisering har været med til at skabe kulturen for den gode patientjournalisering.

Yderligere oplysninger: IT-Administrator Annette Løngreen, anlo@hih.regionh.dk.

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Hillerød Hospital
Email