Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Medicin til kræftpatienter fremtidssikret

Kemoterapien for kræftpatienter består af medicinformen cytostatika, som fra fredag den 13. november bliver produceret i større mængder på hospitalet.

På dagen blev der afholdt taler fra regionsformand Vibeke Storm Rasmussen, vicedirektør Anders Kyst og regionsapoteker Lars Nielsen.

Udsnit
Vicedirektør Anders Kyst:
- Vi glæder os over, at produktionen af den livsvigtige cytostatika er flyttet så tæt på patienterne som muligt, fordi vores nye cytostatikaenhed netop ligger på Onkologisk & Palliativ Afdeling. Det giver vores medarbejdere optimale betingelser for hurtigt og fleksibelt at kunne dække kræftpatienternes behov for korrekt medicinering.

Regionsapoteker Lars Nielsen:
- Cytostatikaenheden, som vi åbner på Hillerød Hospital, er simpelthen 'toppen af poppen', når det kommer til teknologien. Efter at have set flere af disse enheder i andre lande, som vi har besøgt i forbindelse med byggeriet her på hospitalet, kan jeg roligt sige, at vi med Hillerød Hospitals nye cytostatikaenhed er med i verdenseliten på dette felt.

Pressemeddelelse fra Region Hovedstaden før åbning:

Medicin til kræftpatienter fremtidssikres på Hillerød Hospital


På fredag den 13. november kl. 13 indvies en ny blandestation – den såkaldte cytostatikaenhed - på Hillerød Hospital. Pressen er velkommen til at få et kig på de nye lokaler og det nye anlæg til produktion af medikamenter til kræftbehandling.

Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen glæder sig over en kvalitetsforbedring, der kommer patienterne til gode:

- Vi skal hele tiden udvikle behandlingen af kræft, så vi sikrer, at flest mulige borgere får en optimal behandling af deres kræftsygdom og dermed redder livet. Derfor er det så vigtigt, at vi med det nye anlæg og de nye lokaler til produktion af kræftmedicin på Hillerød Hospital nu lægger grunden til en fremtidssikret medicinsk kræftbehandling, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Den nye cytostatikaenhed har fået moderne, lyse lokaler med god udsugning og sluseforhold mellem rummene. Enheden kan producere en større mængde medikamenter til kræftbehandling end tidligere – og kan dermed dække det fremtidige behov. Region Hovedstaden bevilgede i foråret 2008 11,6 millioner kroner til den nye cytostatikaenhed i tilknytning til Onkologisk & Palliativ Afdeling på Hillerød Hospital.

Cytostatikaenheden drives i samarbejde med Region Hovedstadens Apotek.

Medicin til kræftpatienter fremtidssikres

Hillerød Hospitals Cytostatikaenhed har hidtil årligt produceret godt 10.000 portioner cytostatika – dvs. medikamenter, der hæmmer væksten af celler. Behandlingen kaldes kemoterapi. De fleste medikamenter til kemoterapi skal blandes umiddelbart, inden patienten skal have behandlingen i ambulatoriet. Medikamenterne er nemlig kun holdbare i kort tid og ordineres i forskellige blandinger og doseringer.

Derfor skal cytostatika og andre biologiske kræftmidler produceres i nær tilknytning til hospitalets Onkologiske afdeling. I særligt indrettede lokaler arbejder farmakonomer hver dag med at blande medikamenter til patienterne under sterile forhold og efter arbejdstilsynets anvisninger.

Også direktør for Hillerød Hospital Martin Gregersen ser frem til et styrket tilbud til de nordsjællandske kræftpatienter.

- Vi ved, at den mest optimale kemoterapi kombineret med en kompetent omsorg fra vores medarbejdere betyder utroligt meget for det enkelte menneske. Åbningen af cytostatikaenheden betyder, at vi både i forhold til kvalitet og mængde matcher patienternes stigende behov for cytostatika. Det giver mening for os, fordi vi hele tiden arbejder på, at alle vores behandlingstilbud i videst mulig omfang er styret af patienternes behov, siger hospitalsdirektør Martin Gregersen.

Efter måneders byggeri står enheden nu klar til indvielse den 13. november kl. 13:

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Kommunikationsenheden
Email L2k3G3CZ1qDPX@2EW.regionh.dk