Cristina Hein Andersen tiltræder pr. 1. oktober stillingen som ledende oversygeplejerske for Ortopædkirurgisk Afdeling ved Hillerød Hospital.
Cristina Hein Andersen har det seneste halve år været konstitueret i stillingen som ledende oversygeplejerske for ortopædkirurgien her. Hun har tidligere haft forskellige ledende stillinger i Ortopædkirurgisk Afdeling og Neurologisk Afdeling – begge her på Hillerød Hospital – og i Akut Observationsafsnit på Frederikssund Hospital.
Cristina blev uddannet som sygeplejerske i 1995. Herudover har hun en sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling, en projektlederuddannelse og aktuelt er hun ved at tage en masteruddannelse i etik og værdier i organisationer.
Ortopædkirurgisk Afdeling har også funktioner på Helsingør og Frederikssund hospitaler.
Yderligere oplysninger: vicedirektør Bente Ourø Rørth, beor@hih.regionh.dk