Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Ny database skal sikre koordineret diagnose af akutte patienter

1. september kunne læger og sygeplejersker for første gang bruge den nye Akut Database, der skal gøre den akutte patients diagnose mere præcis, og derved behandlingen mere målrettet.

Hvad bliver der registeret i Akut Databasen?

- Tidspunkt for ankomst og triagering

- Vitale parametre

- Kontaktårsag

Lægen og sygeplejersken kan derefter sammenligne patientens nye data med eksisterende data fra en række andre databaser, blandt andet Labka og GS!Åben.

Det sikrer en optimal koordinering af de oplysninger, som hospitalets afdelinger har om patienten helbredstilstand. Og giver patienten en større sikkerhed for korrekt og god behandling.

Blodanalyse optimerer diagnosticering

Alle patienter med en bekymrende kontaktårsag eller vitale parametre udenfor normalområdet skal fremover have foretaget en såkaldt ’venøs blodgasanalyse’, når de bliver indlagt på Akutafdelingen. Analyserne kan give lægerne et bedre beslutningsgrundlag for at iværksætte en effektiv behandling af de dårligste patienter, fordi analyserne giver hurtige oplysninger om flere vitale helbredsparametre.

Oplysninger bruges til kvalitetsudvikling

Akut Databasen er etableret og finansieret af Klinisk Biokemisk Afdeling, Anæstesiologisk Afdeling og Akutafdelingen med støtte fra direktionen. Akut Databasen administreres foreløbig af en styregruppe med repræsentanter fra de tre afdelinger, som refererer til hospitalets Forskningsråd. Oplysninger fra databasen kan stilles til rådighed for hele hospitalet med henblik på især kvalitetsudvikling og forskning.

Der er ansat et døgndækkende FADL-hold til at sikre blodprøver i Akutafdelingen og varetage den løbende opdatering af databasen. Ordningen vil blive evalueret den 1. marts 2010.

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Kommunikationsenheden
Email L2k3G3CZ1qDPX@2EW.regionh.dk