Omkring 100 borgere deltog i fredags i Forskningens Døgn på Hillerød Hospital.
Der blev cyklet, pustet, stukket og målt blodtryk. Nogle fik lært at give hjertemassage i den nye simulatorenhed, SimNord og andre fik indblik i forskellige forskningsprojekter på Hillerød Hospital.
- Vi er meget tilfredse med dagens forløb. Deltagerne var meget åbne og friske på at deltage i aktiviteterne. Det er anden gang, vi arrangerer Forskningens Døgn og i år havde vi forsøgt at gøre arrangementet mere borgerrettet. Nu skal vi bare fortsætte den tradition, så bliver borgerne nok også mere og mere fortrolige med, at ’Forskningens Døgn’ er noget for dem til næste år, siger Bente Appel Esbensen.
Yderligere information:Leder af forskningsenheden Bente Appel Esbensen, telefon: 4829 4858 Koordinator for arrangementet, forskningskonsulent: Katrin Salomo, telefon: 4829 4871