Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Pressemeddelelse: Har du åndenød?

Kom og få en lungefunktionsmåling den 19. november.

Den 19. november det international KOL-dag. Derfor sætter Hillerød Hospital fokus på den alvorlige lungesygdom KOL, og inviterer alle interesserede til gratis lungefunktionsmåling både på Hillerød Hospital og i Kvickly i Helsinge.

Mellem kl. 12.30 og 16.00 har Lunge- & Infektionsmedicinsk Afdeling et hold af sygeplejersker, læger og rygestopinstruktører klar til at teste og rådgive dig - både her på hospitalet og i Kvickly.

- Du kan få både lungefunktionstest og kuliltemåling. Testene gennemføres helt anonymt. Og bagefter kan du få en snak om resultatet med en lungemedicinsk speciallæge, en lungesygeplejerske og en rygestopinstruktør. Er der behov for opfølgning, kan du få testresultaterne udleveret på et skema, som du kan give til din egen læge bagefter, siger ledende overlæge Ebbe Taudorf fra Lunge- & Infektionsmedicinsk Afdeling på Hillerød Hospital.

Åndenød er et symptom, der skal tages alvorligt og undersøges grundigt. Åndenød er blandt andet det vigtigste symptom på KOL. Sygdommen er i eksplosiv vækst, og nye tal viser, at op imod 300.000 mennesker i Danmark har sygdommen.

- KOL er en snigende sygdom, så derfor er det vigtigt at stille diagnosen tidligt, siger overlæge Ebbe Taudorf. - KOL kan både forbygges og behandles med gode resultater. Derfor håber vi, at rigtig mange af de mennesker, der går rundt og lider af åndenød, dukker op på hospitalet eller i Kvickly den 19. november.

Her finder du os: i Kvickly i Helsinge og ved ’Mødestedet’ på Hillerød Hospital.

Tidspunktet: kl. 12.30-16 begge steder.

Yderligere oplysninger til pressen om arrangementet:

§ Ledende overlæge Ebbe Taudorf, tlf. 48 29 74 09, tau@hih.regionh.dk

§ Ledende oversygeplejerske Britt Holmgaard, tlf. 48 29 52 66/48 29 60 63, brho@hih.regionh.dk

§ Se også http://www.goldcopd.dk/


Fakta om KOL:


§
KOL er en kronisk lungesygdom, som ødelægger lunger og luftveje.

§ KOL starter snigende, og man kan være syg i mange år uden at vide det.

§ KOL er meget udbredt, omkring 300.000 danskere har sygdommen. Cirka halvdelen af dem ved ikke at de har KOL

§ KOL skyldtes som regel rygning. Sygdommen kaldes derfor nogle gange for rygerlunger. Man kan dog godt have KOL uden at ryge

§ KOL giver åndenød. I starten tror man måske det er dårlig kondi, men når sygdommen skrider frem bliver åndenøden værre.

§ KOL giver nedsat lungefunktion. Desværre opdages KOL ofte så sent at halvdelen af lungefunktionen allerede er tabt og ikke kan genvindes.

§ KOL som opdages i tide kan stoppes. Hvis sygdommen er meget fremskreden, er mulighederne for forebyggelse og behandling ringere.

Redaktør
Kommunikationsenheden
Email L2k3G3CZ1qDPX@2EW.regionh.dk