Er du 9. -10. klasses elev og skal du snart i praktik, så kom og hør, hvad vi tilbyder på Nordsjællands Hospital, torsdag d. 10. maj kl. 13-15.
Nu er det tid til at skrive en ansøgning til Nordsjællands Hospital, hvis du folkeskoleelev og er fyldt 15 år og har lyst til at opleve hospitalsverdenen indefra. I det kommende skoleår kan du komme i erhvervspraktik som sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, bioanalytiker, fysioterapeut, radiograf og lægesekretær. Der er praktikpladser på Nordsjællands Hospital i Esbønderup, Frederikssund, Helsingør, Hillerød og Hørsholm.
Selve praktikforløbet går i gang efter sommerferien, men allerede nu kan du på et orienteringsmøde få mere at vide om praktikforløbet. Mødet foregår:
Torsdag d. 10. maj, kl. 13 – 15, Nordsjællands Hospital i Hillerød, Helsevej 2 i Foredragssalen.
Alle skoler i Nordsjælland har fået tilsendt plakat, ansøgningsskema og foldere om elevernes muligheder for praktik.
Nordsjællands Hospital, tidligere sygehusene i Frederiksborg Amt, har siden år 2000 opfordret unge til at komme i erhvervspraktik. Og der plejer at være rift om pladserne.
Udsendt 2. maj 2007