Lørdag d. 15. marts gik det store lækre fyldte påskeæg for 12.000 kr. på auktion i Chokolademageriet.
I går fik Onkologisk Afsnit overrakt en vaskeægte chokoladecheck på 12.000 kr og det kæmpeæg, som Peugeot Hillerød havde budt på ved Chokolademageriets auktion. Fra ventre ses Tina Kofoed Thomsen, Peugeot Hillerød, Dorte Madsen, Chokolademageriet og Niels Holländer, ledende overlæge Onkologisk Afsnit på Hillerød Hospital. Foto: AV-afdelingen
Kofoed & Thomsen A/S har ønsket at også påskeægget skal komme Onkologisk Afsnit til gode. Derfor modtog Niels Henrik Holländer på vegne af Onkologisk Afsnit både chokoladepåskeæg og penge i form af en chokoladecheck i går ved en event hos Kofoed & Thomsen A/S i Hillerød.
Onkologisk Afsnit sætter stor pris på gaverne og overvejer nu, hvordan de helt konkret skal bruge pengene, så de på bedste vis kan forsøde tilværelsen for patienter, pårørende og personale i Onkologisk Afsnit. Overvejelserne går bl.a. på indkøb af kunst og musik.