Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Ny enhed skal fremtidssikre den medicinske kræftbehandling

Med en ny apoteksenhed på Onkologisk Afdeling kan hospitalet udvide produktionen af cytostatika og forbedre arbejdsmiljøet for personalet.

De fleste cytostatika til kræftbehandling skal blandes umiddelbart inden patienter får behandlingen i ambulatoriet, fordi medikamenterne er korttidsholdbare og ordineres i forskellige blandinger og doseringer. Produktionen af cytostatika finder derfor sted i nær tilknytning til Onkologisk Afdeling under sterile forhold og efter arbejdstilsynets anvisninger i særligt indrettede lokaler.

På årsbasis produceres allerede i dag mere end 10.000 blandinger i den eksisterende enhed – og det er mere end dobbelt så meget som den oprindelige kapacitet var beregnet til. Den nuværende cytostatikaenhed mangler således kapacitet i forhold til den stigende aktivitet som følge af den udvidede behandlingsgaranti og garantien om akut kræftbehandling. Og så lever de fysiske rammer ikke op til de gældende arbejdsmiljøkrav. Derfor har regionsrådet i Region Hovedstaden netop bevilget de 11,6 millioner kroner, det koster at etablere en ny cytostatikaenhed. Enheden forventes at stå færdig om et års tid.

Med det nye anlæg og de nye lokaler til produktion af kræftmedicin sikrer vi patienterne i Nordsjælland en optimal medicinsk kræftbehandling langt ind i fremtiden. Samtidig bliver arbejdsmiljøet ført frem til en standard, der lever op til nutidens regler.

Yderligere oplysninger: Ledende overlæge Onkologisk & Palliativ Afdeling Niels Henrik Holländer, nhho@noh.regionh.dk

Redaktør
Kommunikationsenheden
Email L2k3G3CZ1qDPX@5bW.regionh.dk