Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Gert Hagelskjær bliver direktionens fjerdemand på Hillerød Hospital

Gert Hagelskjær tiltræder sin stilling på Hillerød Hospital d. 1. januar 2009.

Født i 1960, cand. merc. i Økonomi og Informatik, gift med Marianne og far til to teenagere.

Vicedirektør Gert Hagelskjær

Gert Hagelskjær

Sådan lyder den korte introduktion til hospitalets nyeste vicedirektør Gert Hagelskjær, der nu tilslutter sig Hillerød Hospitals to andre vicedirektører og hospitalsdirektøren, Martin Gregersen, på direktionsgangen.   

                                       
- Vi glæder os over, at vicedirektør Gert Hagelskjær fremover bl.a. kan bidrage til hospitalsdirektionens økonomiske overblik i en tid, hvor vi skal tænke nyt, samtidig med at vi løbende optimerer patientens oplevelse af vores hospital, siger Martin Gregersen.

Gert Hagelskjær har været ansat i talrige af sundhedssektorens administrative ledelsesstillinger, herunder 10 år som administrationschef for Amager Hospital frem til 2007.

Her var en af Gert Hagelskjærs ledelsesmæssige udfordringer etableringen af en fælles administration på Amager Hospital, hvor to forskellige organisationskulturer fra henholdsvis Amtsygehuset Sankt Elisabeth og Sundby Hospital skulle samles.

Senest har Gert Hagelskjær som økonomichef og udviklingschef for Sygehus Nord i Region Sjælland fra 2007 til 2008 haft praktiseret sin ledelsesstil, der er karakteriseret ved at være rummelig, vejledende og resultatorienteret. En ledelsesstil Gert Hagelskjær fik skærpet i årene 2003-2004, da han gennemgik toplederuddannelsen ved Danmarks Forvaltningshøjskole, KIOL.

Gert Hagelskjær tiltræder sin stilling på Hillerød Hospital d. 1. januar 2009.

Yderligere oplysninger: hospitalsdirektør Martin Gregersen, mag@hih.regionh.dk, eller tlf. 4829 3003.

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Hillerød Hospital
Email