Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Forskningspuljen 2008 er uddelt

Det Lokale forskningsråd på Hillerød Hospital har uddelt forskningspuljen på godt en million kroner for 2008:

-Specialeansvarlig ergoterapeut Susanne Boel, Fysio- og Ergoterapien, Neurologisk Afdeling, har fået 25.000,- kr. til sit forskningsprojekt med titlen: ”Effekten af ergoterapeutisk behandling med intermitterende pneumatisk kompression til patienter opereret for Dupuytrens kontraktur (kuskefingre)”

-Overlæge ph.d. Hanne Mørk Christensen, Neurologisk Afdeling, har fået 45.500,- kr. til sit forskningsprojekt: ”Non-konvulsiv status epilepticus og epilepsia partialis continua - Et klinisk prospektivt studie”.

-Læge, Ph.d. studerende Line Cleemann, Børneafdelingen, har fået 50.000,- kr. til forskningsprojektet: "Væksten af genitalia interna og knoglemineraliseringen under hormonsubstitution og forekomsten af aortarodsdilatation hos piger med Turner Syndrom".

-Læge, ph.d.-studerende, Anita Sylvest Andersen, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, har fået 50.000,- kr. til forskningsprojektet: ”Prospektiv undersøgelse af koagulationsforstyrrelser hos gravide – undersøgelse af nye metoder med henblik på tidlig diagnosticering af præeklampsi, eklampsi og HELLP”.

-Reservelæge, ph.d. Tine Børglum, Klinisk Biokemisk Afdeling, har fået 53.000,- kr. til forskningsprojektet: ”Plasma Chromogranin A som markør for småcellet lungecancer (SCLC)”.

-Afdelingslæge Charlotte Barfod, Anæstesiologisk Afdeling, har fået 75.000,- kr. til forskningsprojektet: ”Respiratorisk status hos den bevidsthedspåvirkede patient”.

-Overlæge dr.med. Kai Lange, Anæstesiologisk Afdeling, har fået 148.000,- kr. til forskningsprojektet: ”Evaluering af perifere nerveblokader på overekstremiteten med thermografi”.

-Læge, ph.d. studerende, klinisk assistent Lise G. Bie-Olsen, Hypoglykæmigruppen Endokrinologisk Afsnit, har fået 200.000,- kr. til forskningsprojektet: ”Betydningen af aktiviteten i reninangoitensin systemet for hjernens aktivering under hypoglykæmi hos normalpersoner”.

-Læge, Ph.d. studerende, Peter Lommer Kristensen, Endokrinologisk Afsnit, har fået 200.000,- kr. til forskningsprojektet: ”Renin-angoitensin systemets betydning for erythropoietin og vascular endothelial growth factor under hypoglykæmi”.

-Forskningssygeplejerske, SD, cand.cur. Gitte Reventlov Husted; Forskningsenheden KFU, har fået 300.000.- kr. til igangsættelse af sit ph.d.-forløb med titlen: ”Livsdygtighed hos unge med type 1 diabetes. - Et interventionsstudie, der evaluerer metoden Guidet Egen Beslutning udviklet til unge og deres forældre”.

Yderligere oplysninger: Fundraiser og forskningskonsulent, KFU, Camilla Verdich, camver@hih.regionh.dk