Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Børneafdelingen modtager donation fra Brugerbutikken

De indlagte børn på Børneafdelingen på Hillerød Hospital får Playstationsspil i julegave.

Børneafdelingen har således netop modtaget 1.450 kroner fra Brugerbutikken. Brugerbutikken har gennem tre år indsamlet penge fra forbipasserende pårørende, patienter og medlemmer af personalet. Overrækkelsen af beløbet skete ved en reception, der blev afholdt i anledning af brugerbutikkens tre års fødselsdag i sidste uge.

Ledende oversygeplejerske Annelise Bertelsen var til stede og modtog prisen på afdelingens vegne. Hun kunne fortælle, at netop Playstationspil ville være en kærkommen julegave til børnene.

Brugerbutikken
Patienter og pårørende kan takket være Brugerbutikkens frivillige på Hillerød Hospital få gode råd og vejledning fra de mange patientforeninger, som butikken repræsenterer.

Brugerbutikkens informationer om sygdom og sundhed kan således betragtes som et godt supplement til den viden, som personalet på hospitalet deler ud af.

Læs mere: Brugerbutikken på Hillerød Hospital

Yderligere oplysninger: leder af Brugerbutikken Lone Schrøder, dh@handicap.dk.

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Hillerød Hospital
Email