Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Hillerød Hospital opretter eget vikarbureau

Vikarservice Nord er et nyt internt vikarbureau på hospitalerne i Hillerød, Helsingør, Frederikssund og Esbønderup.

Fra november måned vil Vikarservice Nord stå for alt arbejde med at skaffe vikarer til afdelingerne.

I de første måneder vil Vikarservice Nord skaffe vikarer fortrinsvist gennem eksterne bureauer – mens de samtidigt arbejder på at få etableret et eget korps af sygeplejersker, sosu-assistenter, sygehjælpere og sygeplejestuderende m.fl. Målet er at Vikarservice Nord selv kan dække afdelingernes behov for interne vikarer inden for plejeområdet såvel som en række andre faggrupper!

Vikarservice Nord er etableret af hospitalsdirektionen med det formål, at hospitalets ledere fremover ikke selv behøver at bruge tid og kræfter på at ringe rundt til alverdens bureauer, fordi det nu løses i Vikarservice Nord. Endelig kan de enkelte afdelinger spare penge på vikarkontoen, fordi Vikarservice Nord ikke tager samme høje formidlingsafgift, som de eksterne bureauer, når de formidler egne vikarer.

Med et eget internt team af vikarer kan hospitalet desuden i højere grad sikre, at vikarerne kender hospitalerne og de standarder, der arbejdes efter. Alt i alt skal hospitalet gerne få en bedre ydelse til en billigere penge med det nye interne vikarbureau.

Vikarservice Nord drives af Laila Nørkjær og Inger Seerup, som begge er erfarne konsulenter med mange års erfaring fra vikarbranchen.

Kontakt

Fra 1. november 2007 varetager Vikarservice Nord al vikarformidling.

Telefon: 3056 eller 6191 og 6192 (mandag til fredag kl. 7:30 - 16:00).

Mail: vikarservicenord@noh.regionh.dk

Yderligere oplysninger: vicedirektør Bente Ourø Rørth, beor@noh.regionh.dk


Redaktør
Hillerød Hospital
Email