Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Sygeplejerskepris 2007

Helle Kjerrumgaard har modtaget årets sygeplejerskepris.

Helle Kjerrumgaard får overrakt prisen af vicedirektør Bente Ourø Rørth
Helle Kjerrumgaard får overrakt prisen af vicedirektør Bente Ourø Rørth (foto: Anders Rasmussen, AV-afdelingen)

Pris blev givet for hendes kvalitetsudvikling af sygeplejen omkring ”Dagbøger til respiratorpatienter” og uddelt torsdag den 15. november  på årets sygeplejesymposium.

Intensivsygeplejerske Helle Kjerrumgaard ansat ved Intensiv Afsnit, Anæstesiologisk Enhed, Helsingør Hospital.

Kritisk syge patienter får ofte fysiske og psykiske mén efter indlæggelse på Intensiv afsnit. De psykologiske senvirkninger omfatter bl.a. søvnløshed, mareridt og symptomer på posttraumatisk stresssyndrom.

I projektet konfronteres patienterne med indlæggelsesforløbet i et forsøg på at hjælpe patienterne med at bearbejde deres traume. Som redskab anvendes dagbøger skrevet af sygeplejersker. Undersøgelser begynder at vise en positiv effekt af dagbøger og opfølgning, dagbøger skrevet af sygeplejersker.

I det tilfælde, hvor patienten dør, tilbydes de pårørende opfølgende samtale og evt. mulighed for at se dagbogen. Tilbagemeldinger fra de pårørende tyder på, at det ofte hjælper dem i deres sorg bearbejdelse.

Helle Kjerrumgaard skrev om emnet i sin opgave til Intensiv Specialuddannelse tilbage i 2001.

Efter endt uddannelse blev der nedsat en arbejdsgruppe der skulle se på hvorledes disse dagbøger kunne indføres i afdelingen med Helle som tovholder. Gruppen var på studiebesøg i Malmø for at se, hvordan man tilrettelagde og anvendte dagbogsskrivning der.

Arbejdet med dagbogsskrivning har løbende udviklet sig og er nu en integreret del af sygeplejen til respiratorpatienter på de tre intensiv afsnit på Helsingør Hospital, Hillerød Hospital og Frederikssund Hospital.

Internationalt forskningsprojekt
Anæstesiologisk Enhed deltager i samarbejde med forskere i et multinationalt forskningsprojekt om dagbøger i Intensiv afdeling, som terapeutisk intervention for posttraumatisk stress syndrom (PTSD) efter kritisk sygdom.

I et samarbejde med kollegaer fra Frederikssund og Hillerød arbejder Helle målrettet med indsamling af data til projektet, som forventes publiceret senere.

Helle er en ildsjæl for både kollegaer, patienter og pårørende. Hun er meget opsøgende og nærværende i samarbejdet med patienter og pårørende, som udtrykker stor glæde for samtalerne med hende. Hun gør en forskel.  

På Sygeplejesymposiet holdt Helle Kjerrumgaard et spændende indlæg om hendes arbejde med dagbøger til respiratorpatienter.

 

 

Redaktør
Kommunikationsenheden
Email L2k3G3CZ1qDPX@5bW.regionh.dk