Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Pressemeddelelse: Færre skriftlige klager

227 klagede i 2006 skriftligt over servicen eller noget fagligt i forbindelse med en behandling i Nordsjællands Hospital. 

Det er 32 færre end i 2005.  Det viser en opgørelse fra Patientservice over klagesager i 2006.

- De skriftlige klager er et klart udtryk for, at en patient har været utilfreds med et eller andet i forbindelse med en behandling. Vi tager derfor hver eneste klage alvorligt og ser det som et input til mulige forbedringer. Samtidig må man sige, at tallet er relativt lavt, når man sammenholder det med det store antal patientforløb, vi har på et år, siger sygeplejefaglig direktør Bente Ourø Rørth.

I 2006 var der ca. 340.000 ambulante besøg og 74.000 indlæggelser i Nordsjællands Hospital.

De skriftlige klager kan opdeles i to kategorier, dels i faglige klager, som angår undersøgelse, behandling, pleje m.v. De sager afgøres i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Dels serviceklager, der angår serviceniveau, ventetid, opførsel m.v. og som behandles af Patientservice i Nordsjællands Hospital.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har i 2006 truffet 142 afgørelser fra Nordsjællands Hospital. I 21 tilfælde har en læge eller sygeplejerske fået en påtale. Sager, der er afgjort i 2006 er sager fra 2006 og fra tidligere år.

Fortsat mange får råd af hospitalets patientvejledere
Patientservice har også opgjort, hvor mange, der har henvendt sig til hospitalets patientvejledere for at få råd og vejledning. Opgørelsen viser, at hospitalets tre vejledere i 2006 modtog 6935 henvendelser. Det er 1, 1 procent færre end sidste år, hvor 7010 henvendte sig.

- I de ti år patientvejlederfunktionen har eksisteret er der sket en næsten ti-dobling i antallet af henvendelser. I de senere år har antallet af henvendelser dog været nogenlunde konstant, siger leder af Patientservice Tove Tovgaard.

Langt de fleste henvender sig for at få svar på, hvad ventetiderne er og med spørgsmål til reglerne om frit valg og udvidet frit valg.

Fra 1. januar er patientvejlederne organisatorisk placeret under Koncernsekretariatet, Region Hovedstaden, men patientvejlederne vil fortsat sidde i henholdsvis Nordsjællands Hospital – Frederikssund, – Helsingør og – Hillerød.

Både opgørelse af klagesager og opgørelse over henvendelser til patientvejledningen 2006 kan findes på www.nordsjaellandshospital.dk under punktet Patientrettigheder – og info --> Kend dine rettigheder.

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Hillerød Hospital
Email