Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Nyt tilbud om fødselsforberedelse er i fuld gang

Hvad gør man, når man kommer hjem fra hospitalet med et nyfødt barn? Hvordan håndterer man den nye forældrerolle? Hvordan foregår amningen?

– det og meget mere fortalte fødeafdelingens personale om, da 120 vordende mødre og fædre tirsdag eftermiddag var mødt op til fødselsforberedelse på Hillerød Hospital.

Fødselsforberedelsesforløbet består af tre moduler og tirsdag var det modul 2, der handlede om Den nye familie, der blev gennemført. De øvrige to moduler hedder henholdsvis Gravid – hvad så? (Modul 1) og Klar til fødsel (Modul 3).

Som noget helt nyt er det fødeafdelingens egne jordemødre, læger og sygeplejersker, der står for fødselsforberedelsen og forløbet er målrettet både den gravide og partneren.

Alle gravide, der skal føde på Hillerød Hospital, kan deltage i forløbet sammen med deres partner eller ledsager til fødslen.
Øvrige gravide i Region Hovedstaden, der overvejer fødsel på Hillerød Hospital er også meget velkomne.

Informationseftermiddagene foregår tirsdage fra kl. 16.30 – 18.00 på Hillerød Hospital. Der er ingen tilmelding, man skal bare møde op. Datoerne for de forskellige moduler kan ses på Fødeafdelingens hjemmeside

Yderligere oplysninger: Sygeplejerske Dorthe Krogh, dokro@noh.regionh.dk


Redaktør
Hillerød Hospital
Email