Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Projekt med intensiv træning giver resultater

Efter gentagen intensiv rehabilitering over et år får patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) det mærkbart bedre.

Patienterne bliver bedre til at mestre deres sygdom, funktionsniveauet øges, og de oplever at livskvaliteten forbedres. Det viser et projekt, som de lungemedicinske afdelinger og fysioterapierne på hospitalerne i Hillerød, Helsingør og Frederikssund netop har gennemført.

Sygdommen KOL er kronisk – men den kan bremses. Tidligere undersøgelser har vist god effekt af træning og undervisning til KOL patienter - men de har også afsløret, at patienterne ikke altid følger de gode råd, når forløbet afsluttes på hospitalet. Derfor udviklede afdelingerne et projekt med økonomisk støtte på 1.7 mio. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til KOL-patienter.

I projektet er patienterne blevet tilbudt intensive rehabiliteringsforløb med tyve timers træning og ti timers undervisning i den første fase. Og herefter er patienterne blevet holdt til ilden. De blev indkaldt til nye rehabiliteringsseancer af fire ugers varighed efter henholdsvis 3, 6 og 12 måneder. På den måde er det lykkedes patienterne at vedligeholde de forbedringer, de har opnået i starten af rehabiliteringen. De gode resultater gør at hospitalerne i Hillerød, Helsingør og Frederikssund fremover vil fortsætte med gentagen intensiv rehabilitering af de patienter, som er hårdest ramt af KOL.

Yderligere oplysninger: Chefterapeut Eva Lundberg, eval@noh.regionh.dk


Redaktør
Hillerød Hospital
Email