Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Fem nye fleksible dialysepladser

Mandag den 27. August blev de seneste fem nye dialysepladser på Hæmodialyseafdeling 0851 åbnet ved en lille ceremoni.

Mandag den 27. August blev de seneste fem nye dialysepladser på Hæmodialyseafdeling 0851 åbnet ved en lille ceremoni. Snoren blev klippet af ledende overlæge for Nefrologisk Afdeling Henrik Daugaard.

Hæmodialyseafdelingen har netop indviet fem nye dialysepladser. De fem nye pladser giver mulighed for at dialysere 20 nye patienter, og patienterne står allerede klar. Og hver dialyseplads kan behandle fire patienter. De nye pladser er oprettet som selfcare pladser. Det vil sige, at patienterne selv er ansvarlige for en stor del af dialysen, de kan dog blive assisteret af en sygeplejerske.

For en del patienter vil selfcare-pladserne være første skridt på vejen til at få en dialysemaskine hjem, så de bliver stort set selvhjulpne. Lige nu har afdelingen ti hjemmedialyse-patienter tilknyttet. Disse tilses en gang hver 8. uge, men er ellers selvhjulpne. Hjemmedialyse er til stor fordel for patienten, der oplever en langt højere grad af frihed og økonomisk ligger der også en gevinst for sund­heds­væsenet. Derfor er hjemmedialyse også et område, afdelingen i høj grad satser på.

Kraftig stigning i antal af patienter
Siden år 2000, hvor Hæmodialyseafdelingen på Hillerød hospital tog patienter hjem fra Rigshospitalet, er antallet af dialysepatienter steget kraftigt. Dengang kunne behovet dækkes af 21 dialysepladser til ca. 80 patienter i dag er antallet oppe på 45 dialysepladser og afdelingen har i alt 170 patienter.




Redaktør
Hillerød Hospital
Email