Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Vilde med Victor og Stella

Børneafdelingen modtager af og til donationer fra erhvervsdrivende og frivillige organisationer. Og det er faktisk blevet til en del penge på det sidste.

Afdelingen har den seneste tid fået 25.000 kr. af Nordsjællands Ejendomsmæglerforening i anledning af deres 75 år jubilæum, 35.000 kr. fra Fredensborg Handelsforening, som havde lavet en nissekonkurrence i byen og 20.000 kr. fra Spejdernes Genbrug i Farum, der giver sit overskud til velgørende formål.

Og sidst – men ikke mindst - har afdelingen lige modtaget 5.000 kr. af en pensionist, der syntes, at hans ’overskud’ kunne gøre mere gavn i Børneafdelingen.

Alle donationer går naturligvis til Stella og Victor – vores to hospitalsklovne, der med humor og indføling spreder smil, glæde og optimisme på et af de steder, der er allermest brug for det – blandt syge børn.

Med de seneste donationer har Børneafdelingen mulighed for at have Stella og Victor et godt stykke ind i fremtiden.

Yderligere oplysninger: Sygeplejechef Annelise Bertelsen, antel@noh.regionh.dk

Kilde: På Tværs - Nyhedsbrev for Nordsjællands Hospital, Nr. 56 > 10. december 2007


Redaktør
Hillerød Hospital
Email