Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Dialysepatienter skal have samme gode tilbud som tidligere – og mere til

Nefrologisk Afdeling skal samles med Kardiologisk- & Endokrinologisk Afdeling i én organisatorisk enhed. Det foreslår direktionen på Hillerød Hospital.

Samlingen skal understøtte sammenhængende patientforløb og en mere rationel drift.

Nefrologiske patienters grundsygdom er ofte diabetes eller en hjertesygdom med andre tilstødende lidelser. Samlingen af de tre specialer – kardiologi, endokrinologi og nefrologi – vil derfor give personalet et styrket fagligt fællesskab i det daglige arbejde såvel som på forskningsområdet – og sikre patienterne sammenhængende forløb i en specialiseret enhed med mange kompetencer.

Dialysepatienter skal have tilbud, der matcher deres behov
Dialysepatienter har behov for dialysebehandling tre gange om ugen. Derfor er det af største betydning, at behandlingen tilrettelægges med fleksibilitet. Der er – og skal fortsat være – tilbud til patienternes forskelligartede ønsker og behov. Den organisa-toriske forandring betyder ikke forringelser i dette tilbud.

Samme tilbud som før – og mere til
Hospitalet vil derfor også fremover kunne tilbyde:
· Hjemmedialyse (patienten dialyserer sig selv i eget hjem)
· Selv-dialyse (patienten dialyserer sig selv på hospitalet med et minimum af hjælp)
· Dialyse i ambulant regi, hvor patienten modtager hæmodialysebehandlingen på hospitalet med god hjælp fra personalet
· Behandling til patienter med behov for indlæggelse i sengeafdeling.

I løbet af 2012 ønsker hospitalet at udbygge dette tilbud og tilbyde flere patienter både hjemmedialyse med de nye fleksible mobile apparater og selv-dialyse eller ’Limited Care’, som det også kaldes, når patienten ønsker dialyse på hospitalet men klarer sig med et minimum af hjælp fra plejepersonale.

Nefrologiske kompetencer til alle dialysepatienter
Herudover vil hospitalet fortsat sikre nefrologisk rådgivning og et udgående dialyseteam, der understøtter og varetager den nefrologiske behandling af patienter, som er indlagt til behandling for anden sygdom på en af hospitalets øvrige sengeafdelinger ligesom det foregår i dag.

Alt i alt skal ændringen således være til gavn og glæde for patienterne - samtidig med, at hospitalet kan opnå stordriftsfordele i driften. Rationaliseringsgevinsten findes ved en reduktion af ledelser på den ny fusionerede afdeling og ved den optimerede ressourceudnyttelse, der opstår, når de to afdelinger i fremtiden får et samlet sengeafsnit.

Direktionens foreslag er en del af budgetstrategien for 2012.

Yderligere oplysninger: Hospitalsdirektionen, Hillerød Hospital, direktionenhih@hih.regionh.dk

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Hillerød Hospital
Email