Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

24 vil gerne være projektdirektør for nyt hospitalsbyggeri

Der er indkommet 24 ansøgninger til stillingen som projektdirektør for byggeriet af det 136.000 m2 store Nyt Hospital Nordsjælland.

Projektdirektøren skal lede, organisere og planlægge det fremtidige hospital og hospitalsbyggeri og sikre rigtig gode processer. Resultatet af projektet skal være, at vi kan flytte ind i et hospital, der på alle måder kan udfylde fremtidens krav til moderne, effektive og indbydende rammer for patienter, pårørende og ansatte.

Projektorganisering
Projekt Nyt Hospital Nordsjælland, der fysisk har til huse på Hillerød Hospital, refererer til hospitalsdirektør, Suzanne Aaholm, og indgår i dialog med den samlede direktion for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler.

Projektdirektørstillingen er nyoprettet. Og projektorganisationen er stadig under udvikling, hvad angår strukturer såvel som medarbejderstab. Lige nu består projektorganisationen af seks medarbejdere samt en byggestyregruppe, nedsat i samarbejde med regionen og en politisk følgegruppe.

Projekt Nyt Hospital Nordsjælland er organiseret som en selvstændighed stabsfunktion til direktionen.

Tidsplan
Den 20. september 2011 traf ansættelsesudvalget beslutning om, hvem af de 24 ansøgere, der skal med i anden interviewrunde.

Den 27. september 2011 gennemføres den anden interviewrunde, hvorefter der hurtigst muligt tages beslutning om den ny projektdirektør, så han/hun kan starte den 1. november 2011.

Yderligere oplysninger: hospitalsdirektør Suzanne Aaholm, suzanne.aaholm@hih.regionh.dk – og følg med i projektet på www.regionh.dk/nythospitalnordsjaelland

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Hillerød Hospital
Email