Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Henrik Schødts projektdirektør for byggeri af Nyt Nordsjællands Hospital

Henrik Sellebjerg Schødts bliver projektdirektør med ansvar for at organisere og planlægge byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland.

Henrik Sellebjerg Schødts har indgående kendskab til at styre store komplekse byggeprojekter, da han de seneste ti år har arbejdet strategisk inden for det byggetekniske område. Henrik Schødts kommer fra en stilling som chef for DR Ejendomme & Service, Danmarks Radio. Inden da var afdelingschef i FK Ejendom, Frederiksberg Kommunes ejendomscenter, med ansvar for bygherrerådgivning på alle kommunens byggeprojekter.

Henrik Schødts er cand.scient.pol. fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han har endvidere en HD(O) i Organisation & Ledelse, Copenhagen Business School (CBS), og Ledernes Projektlederuddannelse.

Projekt Nyt Hospital Nordsjælland er organiseret som en selvstændig enhed med reference til hospitalsdirektøren på Hillerød Hospital. Henrik Schødts starter den 1. december 2011. Følg med i projektet på www.regionh.dk/nythospitalnordsjaelland

Yderligere oplysninger: hospitalsdirektør Suzanne Aaholm, suzanne.aaholm@hih.regionh.dk

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Hillerød Hospital
Email