Hillerød Hospital har fået uddannet en ny ressourceperson til at fremme forbedringsprocesser til gavn for patienterne.
I alt har det har det danske sundhedsvæsen netop fået uddannet fire ressourcepersoner. De har som led i programmet Patientsikkert Sygehus gennemgået uddannelsen til ’improvement advisor’ ved det amerikanske Institute for Healthcare Improvement. Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
De fire, der netop har bestået den internationalt anerkendte eksamen, er overlæge ph.d. Christian von Plessen fra Hillerød Hospital, risikomanager Marianne Frandsen fra Næstved Sygehus, farmaceut Maria Staun fra Kolding Sygehus og risikomanager Søren Schousboe Laursen fra Hospitalsenheden Horsens. Sammen med 20 kolleger fra Skotland, England, Canada og USA har de gennemført uddannelsen, der strækker sig over 10 måneder.
De nye ’improvement advisors’ er til daglig projektledere på de fire hospitaler.
Læs mere om Patientsikkert Sygehus på www.sikkerpatient.dk