Den 16. november er det international KOL-dag. Hillerød Hospital markerer dagen ved at invitere alle interesserede inden for til at få lavet en lungefunktionsmåling og få en snak om rygestop.
KOL er en kronisk lungesygdom, som ødelægger lunger og luftveje og giver nedsat lungefunktion. Sygdommen skyldes som regel rygning.På Hillerød Hospital markeres dagen ved at invitere alle interesserede borgere inden for til at få lavet en lungefunktionsmåling, få en snak om rygestop og om dagligdagen med KOL. Bliver du forpustet, har hoste og/eller slim så kom forbi og få målt din lungefunktion. Der vil være mulighed for at tale med rygestopinstruktører og lungesygeplejersker.
Alle interesserede er velkomne fra klokken 10-16 i Lunge- og infektionsmedicinsk Ambulatorium 0621. Gå via indgang 06B til plan 2, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød.
Fakta om KOLKOL starter snigende, og man kan være syg i mange år uden at vide det.
Ofte opdages KOL først når halvdelen af lungefunktionen er tabt. Men KOL som opdages i tide kan stoppes.
KOL er meget udbredt, omkring 300.000 danskere har sygdommen. Cirka halvdelen af dem ved ikke at de har KOL.
Region Hovedstaden har 16.000 borgere mellem 40-59 år KOL uden at vide det.
Yderligere oplysninger:
Afdelingssygeplejerske Camilla JacobsenLunge- og infektionsmedicinsk ambulatoriumTelefon: 4829 6063
Læs mere om International KOL-Dag på Danmarks Lungeforenings hjemmeside.