Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Patienter og personale mødes i nyt netværk

Patienter, der bruger insulinpumpe, og personale fra hospitalet mødes i et nyt netværk.
Insulinpumpe Insulinpumpen, der blot er på størrelse med en mobiltelefon, afgiver løbende insulin til patienten med type 1 diabetes gennem et kateter i huden. Nu mødes patienter, der bruger insulinpumpen i et netværk for at dele erfaringer.

Netværket, der kaldes Insulinpumpe Forum, er for patienter med type 1 diabetes. Det er blevet etableret, fordi patienterne ønskede et forum, hvor de kunne mødes og udveksle erfaringer med hinanden – og få viden og vejledning fra fagkundskaben.

Insulinpumpebehandling er et vigtigt redskab i forhold til at øge patientsikkerheden ved type 1 diabetes. Behandlingsresultater fra Endokrinologisk Ambulatorium viser da også, at forekomsten af insulinchok nedsættes med hele 60 procent hos voksne patienter, som starter insulinpumpebehandling. Mens gennemsnitsblodsukkeret samtidig falder betydeligt. Og på længere sigt forventes det at nedsætte risikoen for synstab og nyresvigt.

En insulinpumpe er et computerstyret apparat på størrelse med en mobiltelefon. Den giver patienten den nødvendige insulin via et tyndt kateter i huden. Insulinpumpen programmeres til at dosere insulininfusionen, så den er skræddersyet til den enkelte patientens forventede behov. Pumpen har således god effekt, fordi den kan give en meget nøjagtig dosering af insulinen og løbende kan justeres i en travl hverdag som ofte kan være præget af uforudsete aktiviteter. Som med anden teknologi er udbyttet afhængig af, at man bruger de avancerede funktioner i hverdagen. Derfor er der al mulig grund til at udveksle viden og erfaring om, hvordan man bruger pumpen i hverdagen, når man spiser, dyrker sport og lignende.

Sådan gjorde patienterne da også på det første møde af sin slags i Insulinpumpe Forum i starten af marts. De 25 patienter hørte også indlæg fra hospitalets behandlerteam og fra en mangeårig pumpebruger med særlig indsigt i teknologien. På netværksmødet kom mange lærerige erfaringer frem for både patienter og personale. Insulinpumpe Forum bliver et tilbagevendende tilbud – næste gang er efteråret 2011.

Yderligere oplysninger: overlæge Ulrik Pedersen-Bjergaard, ulpebj@hih.regionh.dk

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Hillerød Hospital
Email