Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

30.650 ’chokoladekroner’ til Børneafdelingen og Onkologisk & Palliativ Afdeling

ChokoladeMageriet, Inner Wheel Hillerød samt børn fra Brødeskovskolen har i et samarbejde doneret 30.650 kroner til Børneafdelingen og Onkologisk & Palliativ Afdeling. Pengene kommer fra salget af dekorerede chokoladeæsker.

 
Kurven var fyldt med MP3-afspillere og lydbøger til patienterne. På billede ses de glade modtagere, ledende oversygeplejerske Annelise Bertelsen, Børneafdelingen (t.v.) og ledende oversygeplejerske Ulla Nielsen, Onkologisk & Palliativ Afdeling, der modtog gaverne på vegne af afdelingerne. Foto: AV-afdelingen, Hillerød Hospital.

På initiativ af Dorte Pondal Madsen fra ChokoladeMageriet fik Børneafdelingen og Onkologisk & Palliativ Afdeling på Hillerød Hospital torsdag d. 5. juni overrakt i alt 50 MP3-afspillere og en række lydbøger samt et kontantbeløb.

Pengene kommer fra salget af dekorede æsker med lækkert håndlavet chokolade. Chokoladen er doneret af ChokoladeMageriet, mens ti medlemmer af Inner Wheel Hillerød samt børn fra Brødeskovskolen har dekoreret æskerne. Salget har indbragt i alt 30.650 kroner. Heraf er der allerede indkøbt MP3-afspillere og lydbøger. Det resterende beløb skal ligeledes gå til forbedringer for patienterne fx hospitalsklovnerier.

Der er stadig æsker tilbage, som sælges i ChokoladeMageriet i Hillerød.

Yderligere information:
Ledende oversygeplejerske i Børneafdelingen Annelise Bertelsen, telefon: 4829 4302

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Hillerød Hospital
Email