Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Livlig afslutningsdebat om hospitals- og psykiatriplan

Den sidste chance for at sige noget på et borgermøde om Region Hovedstadens nye Hospitals- og Psykiatriplan 2020, som i øjeblikket er i høring, blev udnyttet fuldt ud.
Borgermøde om hospitalsplanen på Hillerød Hospital. Både parkering, beplantning og rehabilitering blev diskuteret, da borgerne i Nordsjælland gav Region Hovedstadens nye Hospitals- og psykiatriplan 2020 det sidste talte ord med på vejen. Fotograf: Claus Boesen

Omkring 60 mennesker mødte op på Hillerød Hospital onsdag den 4. maj for at komme med kommentarer, ros og bekymringer omkring den nye måde at organisere landets største hospitalsvæsen på. Emnerne i hospitalets auditorium spændte lige fra muligheden for at parkere ordentligt i fremtiden, over indholdet af de nye sundhedshuse i Frederikssund og Helsingør, til det fornuftige i, hvordan specialerne er fordelt på hospitalerne.

Borgermødet, der var det sidste ud af fire, handlede primært om den del af regionen, der kaldes planlægningsområde Nord, som dækker Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Allerød, Hørsholm, Fredensborg, Gribskov og Helsingør kommuner. Essensen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 er endnu bedre hjælp i telefonen, når skaden er sket, eller vi bliver syge. Hurtigere og nemmere adgang til eksperterne på hospitalet døgnet rundt. Mere ambulant behandling og flere enestuer for de psykiatriske patienter.

Det kræver nybyggerier og udvidelser af flere hospitaler, og på borgermødet fortalte hospitalsdirektør Suzanne Aaholm om det nye Nordsjællands Hospital på 136.000 kvadratmeter, som skal bygges ved Hillerød.

- Vi skal gøre klar til både ny teknologi og nye arbejdsformer. Imødekommenhed og respekt for patienten skal være i fokus, siger Suzanne Aaholm.

Også i Region Hovedstadens Psykiatri skal der både bygges og tænkes nyt.

- Vi skal behandle flere med psykiske sygdomme, og vi skal gøre op med en forældet bygningsmasse. Bl.a. er enestuer en vigtig forudsætning for en effektiv behandling, siger Martin Lund, direktør i Region Hovedstadens Psykiatri.

På mødet var der også bekymrede borgere, bl.a. Poula Thrane fra Halsnæs.

- Jeg håber, man sikrer sig, at der er penge nok til behandlingerne, når man satser så meget på rammerne, altså det nye hospital, siger Poula Thrane.

Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) mener, at Hospitals- og Psykiatriplan 2020 tager højde for fremtiden under de givne økonomiske omstændigheder.

- Bekymringerne tager vi med og lytter til. Men der er retningslinjer fra Regeringen, som vi skal rette os efter, ellers får vi ingen penge til nybyggerier, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Høringsfristen for Hospitals- og Psykiatriplan 2020 udløber den 13. maj. Det er stadig muligt at komme med kommentarer på mailadressen hospitalsplan@regionh.dk.

Hospitals- og Psykiatriplan 2020 skal endeligt vedtages på Regionsrådsmødet den 21. juni 2011.


Film fra borgermødet:




For yderligere information kontakt:

  • Vibeke Storm Rasmussen (S) - telefon 43 64 25 21
  • Hospitalsdirektør Suzanne Aaholm – telefon 48 29 30 03
  • Direktør for Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund – mobil 29 45 46 66
  • Pressevagten i Region Hovedstaden – mobil 70 20 95 88

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Hillerød Hospital
Email