Hospitalets hjemmeside www.hillerodhospital.dk er for tredje år i træk nomineret i Videnskabsministeriets landsdækkende konkurrence for offentlige hjemmesider, Bedst på Nettet.
Hjemmesiden er blevet bedømt på tre måder: Bedst på Nettet har screenet hjemmesiden, vi har selv udfyldt en selvevaluering og endelig har brugerne bedømt hjemmesiden. Kriterierne har ændret sig lidt siden sidste år, men sammenligner man alle resultaterne for de tre tilgange ser de således ud: Screening: 90.91 point (2010:82.05), Selvevaluering: 71.30 point (2010: 70.16) og Brugervurdering 72.71 point (2010: 75.56). Samlet 77.67 point (2010: 75.35). Ligesom sidste år får vi fire netkroner ud af fem mulige.
I år hedder kategorien Regioner og sundhed. De øvrige nominerede i kategorien er Gentofte Hospital, Rigshospitalet, Region Hovedstadens Psykiatri og Bispebjerg Hospital.
Den endelige vinder offentliggøres ved prisuddelingen onsdag den 30. november 2011.
Hospitalets hjemmeside har vundet prisen for bedste hjemmeside i kategorien sundhed i både 2009 og 2010. Bedst på Nettet måler en gang om året kvaliteten af den offentlige digitale forvaltning og borgerbetjening. Bedst på Nettet er blevet afviklet hvert år siden 2001. Bedst på Nettet ejes af Videnskabsministeriet og gennemføres af IT- og Telestyrelsen.
Læs mere på: www.bedstpaanettet.dk
Yderligere oplysninger: Kommunikationskonsulent Malene Frei, mfr@hih.regionh.dk