Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Propper til sprøjter sikrer patienter og medarbejdere

Arbejdsmiljøenheden og Børneafdelingen har i de sidste tre måneder testet en lille, orange prop til sprøjter.

Den hedder Kombi Prop og erfaringerne viser, at den reducerer risikoen for stikskader for medarbejderne, og at den skaber tryghed og sikkerhed for patienterne.

Hillerød Hospital er den første til at introducere proppen i regionen, og flere afdelinger viser nu interesse for brugen af den. På sigt ønsker Arbejdsmiljøenheden at dele hospitalets erfaringer med flere regionale parter.

På Børneafdelingen skal fyldte medicinsprøjter ofte transporteres fra medicinrummet til patienten. Tidligere fungerede kanyler ofte som en prop på den fyldte sprøjte under transporten. Det hændte dog, at vigtige medicindråber gik til spilde, fordi medicinen dryppede ud gennem kanylen. Det gav upræcis medicinering af patienten. Og de spidse kanyler kunne efterfølgende blive kasseret forkert.

Kassér kanylen tidligt
Børneafdelingen har erfaret, at en sprøjtes kanyle med fordel kan kasseres tidligt i proceduren og en Kombi Prop påsættes, hvis patienten allerede har fået lagt et intravenøst medicindrop, som medicinen skal indføres igennem i stedet. Efter kanylen er blevet brugt til at trække medicinen op i sprøjten med, kan medarbejderen kassere kanylen i kanylebøtten i medicinrummet. Medarbejdere kan gå ind til patienten med sprøjten, som er forseglet af proppen, og fjerne proppen, sprøjte medicinen ind igennem patientens intravenøse drop - for derefter sikkert at kassere den ufarlige sprøjte og prop.

Sikker og præcis medicinering
Børneafdelingens succesfulde afprøvning af Kombi Proppen og minimale brug af kanyler uden for medicinrummet betyder, at afdelingens patientsikkerhed er blevet styrket i form af mere præcis medicinering, og at medarbejdernes risiko for stikskader er blevet reduceret. Herudover erfarer medarbejderen ofte, at børnepatienterne er mere trygge, fordi de ikke bliver konfronteret med synet af ’farlige nåle’.

God investering i sikkerhed
Udover at være sundhedsfarligt og ubehageligt, kan en stikskade koste dyrt på afdelingens pengepung. En ny beregning fra Arbejdsmiljøenheden viser, at en stikskadet medarbejder koster afdelingen 5.000-17.000 kroner i blandt andet tidsforbrug i forbindelse med blodprøvetagning, lægebesøg og vaccination. Hvis en afdeling blot undgår én stikskade ved at bruge Kombi Prop, kan det betale for 25.000 propper.

Yderligere oplysninger: konsulent i Arbejdsmiljøenheden Bette Lundh, ellu@hih.regionh.dk

Redaktør
Regionhovedstaden
E-mail:


Redaktør
Regionhovedstaden
E-mail: