Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Budgettet skal tilpasses med 60 mio. kroner

Hillerød Hospitals budget for 2012 skal reduceres.

Dels med 50 millioner kroner som en konsekvens af generelle besparelser i Region Hovedstaden og på grund af blandt andet Region Sjællands hjemtagning af aktivitet. Dels fordi direktionen har valgt at supplere budgetlægningen for 2012 med en række strategiske tiltag til i alt 10 millioner kroner. Disse strategiske tiltag skal:

  • styrke indsatsen inden for innovation og forskning.

  • føre til investeringer i nye arbejdsgange og bedre produktionsflow til gavn for både personale og patienter.

  • give en bufferpulje af fleksibelt budget planlagt til understøttelse af pågående aktiviteter, men med løbende dispositionsret hen over året, således at eventuelle fremtidige budget- og aktivitetsudsving kan rummes fleksibelt, og pludselige og uhensigtsmæssige besparelser, afskedigelser og budgetindefrysninger undgås.

Det samlede behov for reduktion af budgettet i 2012 bliver derfor i alt 60 millioner.

For at nå dette mål har direktionen i samarbejde med afdelingsledelserne siden sommeren arbejdet med at konkretisere og beregne forslag til omlægninger, ændringer eller besparelser. Det har gennem hele processen været klart, at omprioriteringer og budgetreduktioner i forbindelse med budget 2012 vil betyde stillingsreduktioner.


Direktionens samlede forslag til tiltag har været gennemgået i VirksomhedsMED.

Afskedigelse af personale
Den 9. november er valgt som den dag, hvor alle påtænkte personaleafskedigelser skal meddeles i forbindelse med overholdelse af budget 2012.

Yderligere oplysninger: hospitalsdirektør Suzanne Aaholm, suzanne.aaholm@hih.regionh.dk, personalechef Flemming Bøgelund Kjær, flb@hih.regionh.dk eller udviklingschef Lotte Falck, lofa@hih.regionh.dk




Redaktør
Hillerød Hospital
Email