Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Region Hovedstadens budget for 2011 er vedtaget

Regionsrådet vedtog på regionsrådsmøde tirsdag den 21. september budgetforlig for 2011.

En del af investeringerne i de kommende år er bundet op på Hospitals- og Psykiatriplanerne, der blev vedtaget i 2007. Trods store krav om besparelser og effektiviseringer har Regionsrådet prioriteret at investere i den fortsatte udvikling af regionen. Hovedpunkterne i budget 2011-2014 for planlægningsområde Nord er, at:

  • al kirurgi nu samles på Hillerød Hospital. På trods af det allerede vedtagne hospitalsbyggeri i Hillerød, bliver det nødvendigt at investere i det eksisterende hospital for at kunne rumme de nye funktioner. Derfor er der afsat midler til dette på det nye budget.
  • funktionerne i både Hørsholm og Esbønderup flyttes til andre adresser.

Budgettet indeholder et større økonomisk råderum på 742 millioner kroner som følge af den økonomiaftale, som regeringen og Danske Regioner indgik tidligere på året. Pengene skal bruges til at igangsætte nye aktiviteter, men samtidig omfatter budgettet besparelser på 400 millioner kroner på hospitalerne, for at kunne finansiere de samlede udgiftsstigninger. Med ganske få undtagelser er hospitalernes og psykiatriens egne spareforslag realiseret.

17,5 millioner kroner afsættes i budgettet til at styrke forholdene for de ældre medicinske patienter. Pengene skal blandt andet bruges til at etablere en fælles uddannelsesindsats på tværs af sektorer på specifikke områder som for eksempel sårbehandling og diabetesbehandling.

Hospitalsdirektionen og afdelingslederne er nu gået i gang med at planlægge processen for, hvordan vi samler funktionerne på Hillerød Hospital og flytter aktiviteter fra Hillerød og Hørsholm til andre hospitaler i regionen.

Budgetforliget er vedtaget af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Yderligere oplysninger: hospitalsdirektør Martin Gregersen, mag@hih.regionh.dk

Redaktør
Hillerød Hospital
Email




Redaktør
Hillerød Hospital
Email