Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Det næste skridt i processen mod et nyt hospital

I oktober præsenterede sundhedsminister Jacob Axel Nielsen regeringens sundhedspakke 2009. En del af denne pakke er et nyt hospital ved Hillerød.

Men inden vi når der til, er der et større forarbejde, der skal udføres; ansøgninger, oplæg og baggrundsmateriale, der skal udarbejdes.

Næste skridt i processen er, at en gruppe medarbejdere i Region Hovedstaden er i gang med at udarbejde en projektansøgning, som det såkaldte ekspertpanel anført af Erik Juhl skal have inden 10. juni 2010.

I projektansøgningen skal mulighederne for placering af et nyt hospital undersøges. Projektansøgningen bliver grundlag for planlægningen af hospitalet, baseret på Ekspertpanelets ønsker.

De øvrige regioner har fået stillet lignende opgaver. Og på baggrund af det materiale som Ekspertudvalget modtager fra landets regioner i juni, indstiller udvalget til regeringen i november 2010, hvordan en foreløbig fordeling af de resterende 10 mia. i Kvalitetsfonden kan foretages.

Efterfølgende skal der udarbejdes et idéoplæg og en ansøgning om endeligt tilsagn. Og dette arbejde vil danne baggrunden for, hvor mange midler, der præcis skal afsættes til byggeriet.

Byggeteknisk Enhed flytter
Til arbejdet med projektansøgningen er tre medarbejdere fra Byggeteknisk Enhed - Claus Roikjer, Nina Lee og Mette Stokholm – udlånt til regionsgården. Det er tanken, at de i tæt samarbejde med den regionale byggestyregruppe skal udarbejde materialet til Ekspertpanelet. De tre er indtil videre udlånt frem til 1. juni 2010.

De resterende medarbejdere er flyttet over i Teknisk Afdeling. Samtidig arbejdes der på et mere formaliseret samarbejde mellem hospitalsdirektionen på Hillerød Hospital og Koncerndirektionen.

Planlægning og opførsel af et nyt hospital forventes at tage op imod 10 år.

 Yderligere information: vicedirektør Gert Hagelskjær, geha@hih.regionh.dk, konsulent i Visionsenheden Anne Bladt, anblad@hih.regionh.dk

Redaktør
Hillerød Hospital
Email


Redaktør
Hillerød Hospital
Email