Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Samordningsudvalg

Medlemsoversigt

I Region Hovedstaden er etableret en formaliseret samarbejdsstruktur for at sikre, at sundhedsaftalerne bliver det ønskede dynamiske koordinations- og kvalitetsudviklingsværktøj. Det kræver samarbejde på både regionalt niveau, optageområdeniveau og lokalt niveau.

Der er nedsat samordningsudvalg med udgangspunkt i det enkelte hospital og de kommuner der primært benytter hospitalet.

I planlægningsområde Nord er strukturen imidlertid anderledes, da de tre hospitaler (Hillerød Hospital, Helsingør Hospital og Frederikssund Hospital) har ønsket at danne et fælles Samordningsudvalg med kommunerne i optageområdet.

Samordningsudvalget i Planlægningsområde Nord er delt i to udvalg;

Samordningsudvalget der varetager de strategiske opgaver

Udvalget for sammenhængende patientforløb og forebyggelse, der varetager de operationelle opgaver.

Derudover har Samordningsudvalget nedsat to fagudvalg, der varetager sundhedsaftalens indsatsområder vedr. genoptræning og hjælpemidler; forum for Genoptræning og Fagligt Hjælpemiddelforum, samt et it-udvalg til implementering af elektronisk kommunikation på tværs af sektorer (It.-SOU).

Internt på hospitalet er der nedsat et lokalt samarbejdsudvalg til implementering af sundhedsaftalen med deltagelse fra afdelingsledelser fra alle afdelinger.




Redaktør
Karen Gliese Nielsen
Email LzwN@zWd.regionh.dk