Der blev afholdt Forskningens Døgn på Hillerød Hospital den 23. april. Dagen var fyldt med refleksioner over etiske spørgsmål i forbindelse med emnet "Fertilitet og Fosterdiagnostik". Elever fra Frederiksborg Gymnasium havde forberedt mundtlige oplæg om bl.a. sæddonation, ægsortering, gravide misbrugere, designerbabyer, genterapi og kromosomfejl. Oplæggene blev fremført med stor indlevelse og bar præg af velforberedte og engagerede elever. Eleverne var undervejs i processen blevet vejledt af medarbejdere og forskere her fra hospitalet. Se billeder og webfilm-del 1 og webfilm-del 2 fra elevernes fremlæggelser.
Som indledning på dagen fortalte filosof Henrik Kjeldgaard Jørgensen fra Etisk Råds sekretariat om etiske aspekter i forhold til Fremtidens Fosterdiagnostik. Se billeder og webfilm.
Fra vores egne rækker kom Thore Hillig fra Klinisk Biokemisk Afdeling på banen og fortalte om forskning med fokus på teknikker indenfor fosterdiagnostikken.
Som afslutning skulle eleverne debattere dagens synspunkter. Det gjorde de så godt, at man næsten kunne tro, at de var professionelle. Se billeder fra debatten.
Alt i alt en succesfuld dag.
Men også plads til forbedringer.
Medierne har de seneste dage omtalt patientforløb på Rigshospitalets Neonatalklinik, hvor en ernæringssonde af typen Feeding Tube muligvis kan have haft indflydelse på forløbet hos fire for tidligt fødte børn.
Den første formaliserede videokonference mellem Håndkirurgisk Afsnit i Hørsholm og Hillerød Røntgenafsnit fandt sted i onsdags den 23. juni.