Gitte Andersen, 36 år, er ernæringsassistent i køkkenet.
Dagligt er det hendes opgave at sørge for, at fx sygeplejersker med nattevagt ikke får for tung mad, som gør dem trættere, at diabetespatienter ikke får sukker på tallerkenen, og at vegetarer ikke går forgæves i kantinens frokostbuffet for sultne ansatte.
For Gitte Andersen er det specielt denne udfordrende dagligdag, der giver hende lysten til arbejdet.
- Der sker hele tiden noget forskelligt her i køkkenet. Altid nye boller på suppen, kan man sige. Og det er dejligt, at vi selv kan være med til at påvirke menuen, så også den bliver anderledes og lækker fra uge til uge, siger Gitter Andersen, der i 15 år har været ansat på Hillerød Hospital.
Hendes mangeårige ansættelse har givet hende flere fordele. Gitte Andersen er i dag assisterende teamleder, som udover et fagligt ansvar også byder på flere sociale opgaver retter mod de 90 medarbejdere.
- Jeg er primus motor for alle de sociale arrangementer, vi laver sammen som køkkenpersonale, og som vi alle sammen sætter stor pris på. På onsdag skal vi ud at bowle, og senere på måneden har vi igen en biografaften, hvor vi får mulighed for at blive rystet sammen uden at vi har hårnet på, så at sige. Det giver os et sammenhold, som bl.a. gør, at den uformelle omgangstone i køkkenet bliver forstået som kærlig af hver enkelt kollega, forklarer hun.
Følger med i faget
Gitte Andersen glæder sig over, at efteruddannelsen i ernæring både bliver prioriteret af ledelsen og af de hendes engagerede kolleger. Sammen skal de snart i gang med at efteruddanne sig i kost og planlægning heraf.
- Det er vigtigt hele tiden at følge med i fagets ernæringsmæssige udvikling, fordi der som ansat her bliver stillet nogle andre krav til dig, end hvis du arbejdede som kok på en almindelig restaurant. På hospitalet her skal jeg træffe en række beslutninger i min hverdag, som ikke i første omgang har med indtjening at gøre, men nærmere har til formål at sikre patienter og personale en højere sundhed og kostmæssige bedre vilkår.
TV-serien 'Hospitalet' Foto: Lars E. Andreasen/TV3
Flere situationer fra hverdagen på Hillerød Hospital.Se programmerneFakta om hospitalets deltagelse i programmerne