"For at hjælpe skal man møde mennesket, hvor det er"

20 år gammel ankom hun fra Iran til et dansk asylcenter. Her begyndte hun at lære det svære sprog, blandt andet ved at læse børnebøger, så de mange timer i centret blev brugt nyttigt.

I dag er hun overlæge på Hillerød Hospital. Og Fahimeh Andersen har det godt med at være her

- Det, der har tiltrukket mig ved Hillerød Hospital, er den mindre enhed. Du kommer tættere i kontakt med patienterne et mindre sted, føler hun.

8 overlæger og fem reservelæger udgør Onkologisk Afdeling, der i dag kan bryste sig af at være blandt landets mest veldrevne på kræftområdet. Fahimeh Andersen mener, at lysten til patientkontakten er en del af opskriften.

- Det onkologiske område er netop spændende, fordi du virkelig skal bruge hjernen både til kirurgiske, medicinske, forskningsmæssige og ikke mindst eksistentielle aspekter. Du arbejder med liv og død. Kræftpatienter har derfor brug for, at kommunikationen er god, og det går lettere, når jeg er tæt på patienterne og blandt andet kan aflæse deres kropssprog korrekt.

Opholdet på Hillerød Hospitals onkologiske afdeling er aldrig ens fra patient til patient, siger hun. Patienterne er forskellige og har forskellige behov, og det udfordrer personalet, når specielle hensyn bliver en del af hverdagen.

- Jeg tror på det, Søren Kirkegaard sagde med, at for at hjælpe skal man møde mennesket, hvor det er. Sådan er det også med patienter. Konkret kan det betyde, at vi som læger må kigge på, om behandlingsmulighederne er de rigtige for den enkelte patient. Skal han eller hun for eksempel behandles hjemme eller på hospice – og hvad skal patienten have af praktisk hjælp?

Fahimeh Andersen, der i dag har mange gode erfaringer med patienter at trække på, glæder sig over, at hendes anden etniske baggrund end dansk ikke blokerer for hendes faglige muligheder.

- Nej, jeg føler, at jeg skal leve op til min kittel ligesom alle andre. Og dét motiverer mig. Ligesom mine kolleger her på Onkologisk Afdeling lægger jeg nemlig både energi og kompetence her, men det kan ikke undgås, at du også giver noget mere af dig selv – kald det hjerte eller sjæl.