Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

”Patienten er tryg ved at overlade plejen til mig”

Christina Romedahl Jacobsen, 22 år, er ny sygeplejerske på Kirurgisk Afdeling Sengeafsnit K0151
Som nyuddannet sygeplejerske kan du altid bruge dine kolleger, hvis du har spørgsmål. De kan lære dig, hvordan virkeligheden på stuen skal tackles.

Sådan lyder beskeden fra Christina Romedahl Jacobsen. Hun er lige er begyndt i jobbet som sygeplejerske på Hillerød Hospital.

- For mig var det oplagt, at jeg skulle være her, bl.a. fordi jeg havde været i praktik på lige præcis den her afdeling under mit sygeplejestudie. Der hjalp det mig, da jeg startede, at jeg kendte folk på afdelingen. Denne gang kan jeg dog sagtens mærke, at jeg har fået mere ansvar. Men det tolker jeg kun som, at personalet her har tiltro til mig. Det vokser jeg med.

Christina Romedahl Jacobsens arbejdsdag består for tiden af at lære sygeplejens mange ansvarsområder. Det er en stor mundfuld. Men en som hun gerne tager.

- Jeg har altid gerne villet være sygeplejerske, og på den her afdeling sker der hele tiden en masse spændende ting. Og en god dag for mig som sygeplejerske er, når jeg har gjort en forskel for patienten, og når jeg har oplevet en god patientrelation, hvor jeg kan mærke, at patienten føler sig tryg ved at overlade plejen til mig, siger Christina Romedahl Jacobsen.




Redaktør
Kommunikationsenheden
Email L2k3G3CZ1qDPX@2EW.regionh.dk