Christina Rocatis, 26 år, er ny sygeplejerske på Kirurgisk Afdeling Sengeafsnit 0151.
- Der har været meget information lige i dag og i går. Der bliver stillet så mange krav, men det er samtidig det, som gør det værd at møde på arbejde her, siger Christina Rocatis.
- Man forventer mere af mig nu, hvor jeg er uddannet. Dét kan jeg godt mærke. Men samtidig er det også rart at vide, at jeg stadigvæk godt må stille ’dumme spørgsmål’ her på afdelingen. Personalet her har i det hele taget været rigtig god til at tage imod og støtte mig her i de første dage, hvor jeg er en del af introforløbet.
Christina Rocatis’ råd til nyuddannede sygeplejersker er da også inspireret af hendes egne oplevelser, hun allerede nu har fået fra områdehospitalet i Hillerød.
- Nye sygeplejersker bør sikre sig, at introforløbet på det hospital, de overvejer at søge job, er godt. Det er det her på Hillerød Hospital. Og bl.a. derfor valgte jeg at starte her.
Grunden til, at Christina Rocatis ville arbejde på netop Hillerød Hospital, har for hende at gøre med ønsket om en generel erfaring fra en masse områder, som kan styrke hende fagligt samlet set. Og den unge sygeplejerske glæder sig til fremover at prøve hendes faglighed af.
- Fremover kunne jeg godt forestille mig at blive udsendt til fx et område i verden, hvor der er krise. Det vil give mig noget rygrad rent fagligt og personligt, som jeg vil kunne bruge i mit arbejdsliv, når jeg vender hjem. For at være sygeplejerske handler for mig om kontakten til patienten, og oplevelsen af at jeg virkelig fylder et vigtigt behov for nogle mennesker.
TV-serien 'Hospitalet' Foto: Lars E. Andreasen/TV3
Flere situationer fra hverdagen på Hillerød Hospital.Se programmerneFakta om hospitalets deltagelse i programmerne